Radikal Ungdom i København Radikal Ungdom i København
Velkommen til ruk.dk

 Radikal Ungdom København dækker hele hovedstadsområdet med undtagelse af Nordkøbenhavn, Frederiksberg og Amager. Vi er Radikal Ungdoms største lokalforening med over 200 medlemmer. Dette gør, at vi har et højt aktivitetsniveau og en bred skare af medlemmer. Derfor lægger vi stor vægt på at tilbyde en masse forskellige arrangementer og aktiviteter, både til de, som vil være meget aktive, og til de som bare vil deltage en gang imellem.

Vi mødes fast hver torsdag kl. 19.00 for at høre om og diskutere aktuel politik. Der er desuden fællesspisning kl.18.00 til 25 kroner.

Vi inviterer radikale politikere såvel som fra modstandernes rækker, NGO’ere, fagpersoner, politiske og kulturelle personligheder, eller personer uden nogen umiddelbar politisk relevans til at holde oplæg og inspirere til debat. Udover disse ugentlige møder laver vi forskellige events, går på gaden og laver kampagne og tager til hovedbestyrelsesmøder i Radikal Ungdom og Det Radikale Venstre. Det er ingen hemmelighed, at det sociale danner grobund for det politiske arbejde, hvorfor vi også holder nogle fede fester, spiser god mad og drikker en øl sammen en gang imellem.
Vores torsdagsmøder og de fleste af vores arrangementer foregår på Radikal Ungdoms sekretariat:

Bergthorasgade 15
2300 KBH S.

Til vores arrangementer er alle velkomne – gamle og nye medlemmer såvel som potentielle radikale og almindeligt interesserede.

Har du spørgsmål eller kommentarer til foreningen, arrangementer eller andet, er du altid velkommen til at kontakte bestyrelsen. Se kontaktinfo under menupunktet ”bestyrelsen”.


Vi glæder os meget til at se dig!


En anden nem måde at holde dig opdateret med alt, der rører sig i Radikal Ungdom København er ved at besøge os på Facebook - klik her.



Website af Elementum